Bestil bord

- ved at ringe på telefon
49 19 02 65

Spadsereturen

På Kroen har vi fine naboer. En er lavet af sand, en anden af vand, en tredje har klokker, og der er skam flere endnu. Hver og en er både et besøg værd før eller efter måltidet. For en ordens skyld skal vi dog nævne, at 65 pct. af alle ægteskabstilbud ifølge en fransk statistik bliver fremsat på badestranden. Blot så vi har vores på det tørre.

NATUR
5 minutters gang fra Kroen finder De nær Humlebæk Havn et fredet område med gamle fiskehuse, eng og skoven til den ene side og til den anden den bade- og børnevenlige Babylone Strand med kig til den svenske ø Hven midt i Øresund.

KUNST
Med udsigt over Øresund ligger Louisiana få hundrede meter fra Kroen og byder på både faste og varierende kunstudstillinger af international klasse. Selv den storslåede have, der omkranser museet, er et kunststykke.

KIRKE
Siden 1868 har kroen også haft Humlebæk Kirke som nabo. De to klæder stadig hinanden – den ene i hvidt, den anden i rødt, begge historiske bygninger. Om De har været til dåb, bryllup, begravelse eller gudstjeneste, er vejen til Kroen kort, hvis De trænger.

ØKOLOGI
Krogerup Gods, der engang lå langs markerne på den anden side af banen, har historisk set spillet en afgørende rolle for kroen, hvis udvikling har været præget af mere end en godsejer gennem tiderne. I dag drives der ikke længere gods, i stedet kan De nyde godt af den økologiske virksomhed, Årstidernes gårdbutik og forskellige tiltag på området.